,

VICTU’s koldhævede boller

Der er absolut ikke noget bedre end duften af nybagte boller, og de her boller, er de bedste boller, jeg nogensinde har smagt.
Du slår dejen sammen aftenen før og næste morgen, bager du de lækreste boller. Så bliver det altså ikke nemmere!

Bollerne bliver nu bedst, hvis de laves på en røremaskine.

18 lækre morgenboller

6 dl. koldt vand
5 g gær
25 g skyr neutral
15 g salt
200 g fuldkorns ølandshvede
300 g ølandshvedemel
100 g manitoba hvedemel

Dag 1

Rør gæren ud i det kolde vand og tilsæt salt og skyr.
Sæt køkkenmaskinen på lav styrke og kom fuldkorns ølandshvede i.
Bland ølandshvedemel og manitoba mel og kom det i røremaskinen lidt efter lidt.
Når alt melet er tilsat, skrues røremaskinen op på fuld styrke og kører i ca. 15 min.
En skål smøres med rapsolie, hvor dejen hældes i og sættes på køl natten over.

Dag 2

Næste morgen tændes ovnen på 250 grader med en bageplade i ovnen.
Sæt derefter 18 klatter af dejen på et stykke bagepapir. Det er nemmest med en ske, som du dypper i et glas vand.

Den varme bageplade tages ud, og bagepapiret med bollerne hives over på den varme bageplade.
Bollerne sættes i ovnen og bages 5 min. på 250 grader, hvorefter der skrues ned på 220 grader, og bollerne bages færdige i ca. 10 min.

Når bollerne er færdigbagte, afkøles de på en rist.

Velbekomme 🙂

1 bolle = 125 kcal

Koldhævede boller

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *