, , , ,

Topping til din morgenmad – sukkerfri havregrynsknas 😊

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Kære læsere 🙂

Jeg har været ramt af sygdom, så det har været en hård uge, som er blevet tilbragt mest i sengen 😷

Derudover bruger jeg rigtig meget tid på mit nye projekt “VICTU-Kids”, som er forløb målrettet børn, som kæmper med overvægt og har brug for støtte til at lære sundere og bedre kostvaner. Det bliver rigtig spændende, og jeg glæder mig meget til at sætte det i søen ⛵

Jeg har lavet en sukkerfri havregrynsknas, som man kan bruge som crunchy topping på sin yoghurt, koldskål eller sin Nicecream, og opskriften får I her 🤗

Sukkerfri havregrynsknas

100 g havregryn

4-5 spsk. Sukrin Gold (eller mere, hvis du synes)

1 drys fint salt

Sukrinen smeltes på en pande ved middelvarme. Når sukrinen er smeltet kommes havregrynene på og vendes rundt i sukrinen. Kom et drys fint salt henover havregrynene. Når al havregrynen er dækket af sukrinen og er blevet fint gyldent, hældes havregrynsknasen over på et stykke bagepapir til afkøling. Når det er helt afkølet og crunchy, kommes det i et glas eller en bøtte, hvor det kan holde sig 2-3 uger.

40 g havregrynsknas = 100 kcal

Rigtig god dag til jer, og tak fordi I læser med 🤗

 

 

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] den lækre proteinrige yoghurt med 4 spsk. hjemmelavet sukkerfri müsli. Man kan også komme min sukkerfri havreknas på og selv tilføje f.eks. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *