, , ,

Køleskabsgrød med bær – syrlig og lækker overnight oats 🙂

Køleskabsgrød med syrlige bær 😍 DÉT smager lækkert.

Jeg synes, at køleskabsgrød er genialt! Man rører det sammen om aftenen, og så er det lige til at hive ud af køleren om morgenen 👍🏻 Dejlig nemt, og så har denne køleskabsgrød tilmed også en virkelig smuk farve, så den er nem at tage flotte billeder af!

Om mine madbilleder sagde en skøn veninde til mig:

“Det ser virkelig lækkert ud, det du lægger op, men jeg har brug for at vide hvor lang tid, jeg skal bruge på at lave det, og hvad det koster…”

Og til dét, vil jeg gerne sige, at jeg går virkelig meget op i, at det skal være så nem mad som muligt!

Jeg pynter min mad, fordi jeg gerne vil vise, at nem mad også kan tage sig lækkert ud – og så kan jeg virkelig godt lide at gøre noget ud af maden 😍

Jeg brænder nemlig ikke kun for dét at støtte andre mennesker i deres vægttab. Jeg brænder også for at lave lækker sund mad, som kan inspirere mennesker til et sundere og lettere liv med en varieret kost.

Så selvom maden nogle gange ser lidt “besværlig ud”, så er det nu sjældent, at jeg laver noget som tager lang tid at lave – og dét er selvom jeg ELSKER at lave mad 😍

Men i min verden skal det helst være nemt at spise sundt og lækkert 👍🏻

Denne køleskabsgrød har taget 5-7 min. at lave.
Du kan lave den om morgenen (hvis man har tid til det) som en lidt tyndere men lun grød.
Du kan også, som jeg, lave den klar om aftenen og så spise den morgenen efter som en kold, tyk og lækker grød.
Grøden er dejlig syrlig og er derfor ikke så “tung” i det, som jeg synes, at grød nogle gange kan være.

Køleskabsgrød med bær, 1 person

150 g frosne bær efter ønske (jeg brugte hindbær og blåbær)

1 spsk. Sukrin Gold

1/4 tsk vaniljepulver

40 g havregryn

150 g skyr (jeg brugte vaniljeskyr)

50 g mælk (jeg brugte minimælk)

1/2 tsk chiafrø

Bærrene kommes i en gryde med Sukrin og vaniljepulver. Bærrene koges ved høj varme, indtil de er kogt lidt ud.

Imens kommes de øvrige ingredienser i et stavblenderglas.

De kogte bær kommes i stavblenderglasset, og det hele stavblendes til en lind og lækker grød.

Spis grøden med det samme eller kom den i et glas/skål med låg og sæt den på køl til næste morgen.

Kcal pr. Portion = 350 kcal

Denne køleskabsgrød koster ca. mellem 10-13 kr at lave afhængig af, hvor man handler 🙃

Velbekomme 🤗

 

Køleskabsgrød med bær

Buddha Bowl

Smuk salat med efterårets grøntsager ❤️

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *