, , ,

Kartoffelrösti og så lige en tur på skadestuen…

Jeg elsker kartoffelrösti og får det faktisk alt ALT for sjældent. Derfor besluttede jeg mig for at lave dem til frokost igår, og jeg synes egentlig at mulighederne er mange med röstis. Jeg valgte at toppe mine med rucolapesto og tomatsalsa, men man kan jo også toppe dem med f.eks. kylling eller laks.

Jeg spiste også 2 til morgenmad idag (som en slags sandwich) med spejlæg, bacon, stegte løg og engelsk sauce.

Man kan jo lave en ordentlig stak og så fryse dem ned – så kan man altid lige hive et par stykker op, når man skal bruge dem til f.eks. frokost. De smager rigtig lækkert og opskriften får du her 👇🏻

Kartoffelröstis – 6 store

240 g groftrevne kartofler

75 g groftrevne gulerødder

250 g hytteost (jeg brugte den på 1,5% fra Cheasy)

1 æg

2 spsk mel

Salt og peber

Olie til at stege i

Alle ingredienserne røres sammen. Kom lidt olie på en pande og varm panden op. Når panden er godt varm, kommes  “kartoffelfarsen” på panden – ca. 1 stor spsk. for hver rösti. Tryk röstierne flade og vend dem, når de har fået farve. De skal have ca. 15 minutter, før de er bagt færdige.

1 kartoffelrösti = 130 kcal 

Da jeg havde spist frokost og var på vej afsted for at hente Liam, ringede børnehaven til mig…

Jeg forventede egentlig bare, at det drejede sig om en legeaftale, da de meget sjældent ringer. Men Liam var desværre kommet til skade.. Han havde fået et tungt træbord ned over fingrene, så vi røg en tur på skadestuen! Neglen var helt blå, og huden var flækket under fingeren, så der stak lidt (ja, undskyld) kød ud  😰

Liam klarede det hele så fint – han er en sej lille dreng, som sjældent klager over smerter.

Han var selvfølgelig ikke så meget for, at de skulle pille ved tommelfingeren, men de fik alligevel lov at gøre deres arbejde og rense den, og så fik han et plaster på.

Han skulle også en tur på røntgenafdelingen, og da de havde problemer med deres system, skulle vi vente på at lægen skulle rende op og kigge på billederne. Så 3 timer brugte vi i alt på skadestuen 😫 det er mange timer for en 3-årig, men han er heldigvis god til at finde på lege.

Lægen mente heldigvis ikke, at der var en fraktur, så det var jo rigtig godt! Han ville dog gerne lige tjekke såret og fingeren… Liam blev selvfølgelig rigtig ked af det, og ville ikke have de skulle pille mere ved det, men det var rigtig fint, at lægen lige fik set det, for han vurderede, at det skulle limes og stripses.
Liam blev rigtig ked af det, da såret skulle limes, men så fik han en trøstebamse af en meget sød sygeplejerske, og så faldt han til ro, så hun kunne ordne fingeren – super sej lille dreng vi har! 💙

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *