, , ,

Dessert til morgenmad -kan man det?!

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Jeg har lige opdaget nicecream! Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig om det?!

Jeg har godt set, at “nicecream” er blevet omtalt nogle gange på Instagram, men jeg troede egentlig bare, at det var en slags “slang” for is 🙈 Hvor gammel er du lige Sara 🙈😂

Nå, men “nicecream” er en sund, cremet og virkelig lækker bananis, som jeg tænker, at man kan variere på forskellige måder – det må jeg helt sikkert eksperimentere lidt med, og jeg har da også nogle smagsvarianter i tankerne…

Jeg lavede det til morgenmad, og det smager VIRKELIG lækkert – det er fuldstændig som at spise dessert, og så er det ovenikøbet sundt og nemt at lave. Det eneste, det kræver er, at du skal have fat i nogle modne bananer og fryse dem ned samt have en god blender eller stavblender.

Det må du simpelthen prøve – opskriften får du her:

Opskrift på bananis til 1 person

1 frossen moden banan 

2-3 spsk. mælk – du kan bruge den mælk, du ønsker

En god blender/stavblender 

Jeg skar den frosne banan i skiver og kom den i et blenderglas. Jeg hældte mælken ned til bananerne og brugte min Bamix stavblender, som lavede en lækker softicekonsistens ud af bananerne.

Jeg forsøgte også med min smoothiemixer, men den fungerede ikke til at blende bananerne – måske ville det have virket, hvis de var tøet lidt op inden, men det er jo ikke fordi, man har alverdens tid om morgenen.

Så en god stavblender eller blender skal der til – eller tag dem ud af fryseren inden, du hopper i badet, så de kan optø lidt inden 👍🏻

Jeg toppede min bananis med:

Sukkerfri havregrynsknas (hjemmelavet)

Mørk chokolade 70% 

1 spsk. Peanutbutter

Jeg kan ikke sige det nok – prøv det! 😍

I min portion med topping, var der 350 kcal.

God dag til Jer 🤗

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *